Frankrig beslaglægger russisk fragtskib

Som følge af de nye sanktioner mod Rusland har Frankrig tilbageholdt og beslaglagt fragtskib, der var på vej til Sankt Petersborg.
Foto: PASCAL ROSSIGNOL/REUTERS / X00234
Foto: PASCAL ROSSIGNOL/REUTERS / X00234

Ifølge flere medier har Frankrig tilbageholdt skibet Baltic Leader, der var på vej fra den franske by Rouen til Sankt Petersborg med en last af biler.

Det skriver blandt andet BBC og Reuters.

Nu ligger skibet i havnen i Boulogne i Frankrig ved Den engelske kanal, da det mistænkes, at skibet er forbundet til russiske interesser, der falder under sanktionerne. Det skyldes, at skibet er ejet af et datterselskab, PZB Lizing, til den russiske bank Promsvyazbank.

Banken afviser dog, at datterselskabet fortsat ejer skibet, men fortæller til Reuters, at det blev frasolgt, inden sanktionerne blev vedtaget.

Scan Global: Sanktioner får flere kunder til at annullere ordrer til Rusland og Ukraine

Nye EU-sanktioner målrettes russisk olie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu