Voldtægtssag får Maersk til at suspendere søofficerer

Maersk har suspenderet fem søofficerer og sat en omfattende undersøgelse i gang efter en formodet voldtægt af en 19-årig amerikansk kvinde ombord på et af virksomhedens skibe.
Foto: Thomas Borberg/POLFOTO_OW
Foto: Thomas Borberg/POLFOTO_OW

En 19-årig amerikansk kvinde blev angiveligt voldtaget ombord på et Maersk-skib, da hun i 2019 var under et praktikforløb på skibet, skriver Berlingske på baggrund af en blog i anonym form, hvor det formodede overgreb bliver beskrevet.

Fem søfolk fra det pågældende skib er blevet suspenderet i sagen, og flere søfolk kan blive involveret, lyder det fra Maersk, der nu har sat en omfattende undersøgelse i gang.

Over for Berlingske fortæller Palle Laursen, teknisk chef i Maersk, desuden, at virksomheden er berørt af de oplysninger, der er kommet frem om sagen.

"Vi er dybt rystede over det her. Den måde, hændelsen bliver beskrevet, strider ikke bare mod almindelig anstændighed, men også i særdeleshed mod vores værdier og det, vi står for i Maersk. Det må under ingen omstændigheder kunne finde sted, hverken ombord på vores skibe eller andre steder i virksomheden," siger Palle Laursen til mediet.

Han erkender, at Maersk ikke har gjort tilstrækkeligt, og at virksomheden nu vil gennemgå det system, som skulle have forhindret sådanne hændelser - senere vil sagen sandsynligvis blive overdraget til politiet, lyder det.

Nyt projekt vil mindske risikoen for krænkelser til søs

Omfanget af sexchikane på norske skibe er ukendt 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Læs også