Maersk sender to skibe syd om Afrika efter Suez-blokade

Siden tirsdag har Suez-kanalen været blokeret af det gigantiske skib Ever Given, der er stødt på grund og ikke lader sig rokke. Konkurrenten CMA CGM overvejer det samme.
Foto: -/AFP / Satellite image ©2021 Maxa
Foto: -/AFP / Satellite image ©2021 Maxa
Ritzau og ShippingWatch

Mærsk har nu sendt to af sine containerskibe, som lå i kø ved den blokerede Suez-kanal, syd om Afrika.

Det skriver Bloomberg News.

Suez-kanalen har siden tirsdag været blokeret af det gigantiske skib Ever Given, der er stødt på grund og ikke lader sig rokke.

I et mailsvar til Bloomberg skriver Maersk blandt andet, at rederiet holder nøje øje med situationen.

"Jo længere tid det tager at få skibet flydende igen, jo større er risikoen for, at vi vil opleve alvorlige flaskehalse i havne i Nordeuropa," skriver Marrsk blandt andet.

Maersk har derfor sendt to skibe syd om Afrika.

Konkurrenten CMA CGM overvejer det samme, lyder det fra selskabet i en kommentar til ShippingWatch.

"Koncernen undersøger alle muligheder for at foreslå alternative løsninger til vores kunder, herunder omlægning af visse sejlruter via Kap Det Gode Håb samt implementering af flyløsninger fra CMA CGM AIR CARGO-divisionen eller jernbaneløsninger via Silkevejen."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også