Maersk undersøger muligheden for vacciner til medarbejdere

Maersk er et blandt flere store danske selskaber, der er ved at undersøge muligheden for at kunne få sine medarbejdere i udlandet vaccineret mod covid-19.
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Hartmann Schmidt/Ritzau Scanpix
Af Ritzau Finans

Store danske selskaber er gået på jagt efter coronavacciner, så deres udenlandske medarbejdere, der ikke er omfattet af nationale vaccineprogrammer, også kan få vaccinerne.

Det skriver Jyllands-Posten Erhverv.

A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk, der er henholdsvis Danmarks største selskab og det mest værdifulde selskab, undersøger begge mulighederne for at skaffe vacciner til medarbejdere i udlandet.

Nogle medarbejdere er ikke inkluderede i vaccineprogrammet i det land, de arbejder i, og dermed kan selskaberne stå med medarbejdere, der ikke bliver vaccineret

"Vi er ved at undersøge, hvordan vi bedst støtter ansatte i lande, hvor der ikke vil være et centralt vaccinationsprogram, eller hvor der er særlige omstændigheder, som gør det svært for dem at blive vaccineret lokalt, f.eks. søfolk på havet eller udstationerede, som ikke er berettiget (til vaccinering, red.) i det land, de bor i," skriver Ulf Hahnemann, der er HR-direktør i A.P. Møller-Mærsk, i en e-mail til Jyllands-Posten Erhverv.

Novo Nordisk oplyser, at selskabet også vil sørge for at medarbejderne får mulighed for vaccination enten gennem lokale sundhedsforsikringer eller direkte, hvis der ikke bliver tilbudt vaccine gennem de lokale sundhedsmyndigheder.

Politikere vil have havnearbejdere i Los Angeles og Long Beach frem i vaccine-køen

Maersk-skib taber 750 containere i Stillehavet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også