Det danske energiselskab Ørsted har brugt store dele af 2020 på at sætte et klimamål i søen, der i høj grad vedrører de mange producenter og skibsejere, der til daglig servicerer selskabet.

Planerne blev kendt tilbage i februar, hvor Ørsted offentligt satte sig et mål om at gøre sit samlede klimaaftryk CO2-neutralt i 2040, hvilket også omfatter selskabets forsyningskæde.

Det kræver en markant omstilling ikke mindst blandt rederierne, som Ørsted bruger til at sætte sine vindmøller op på havet. Og som ShippingWatch kunne fortælle tidligere på året, har energiselskabet holdt møder med sine nøgleleverandører for at sikre, at planerne bliver sat i gang.

Foreløbig er Ørsted gået i dialog med 28 af sine største strategiske leverandører i de dele af selskabets forsyningskæde, der udleder mest CO2.

Allerede her er der sket et ryk, da "langt størstedelen" af disse har indvilliget i at levere tal for deres CO2-udledning, oplyser Ørsted til ShippingWatch.

"Mindre end en tredjedel af disse leverandører rapporterede emissioner ved begyndelsen af programmet," fortæller lead sustainability advisor Virginia Dundas i et interview med ShippingWatch.

"Det har været en god succes for i år og et meget vigtigt skridt, der gør det muligt for os at bygge en baseline og et system, hvor vi forhåbentlig kan måle reduktioner af udslip på en tilsvarende måde, som vi har gjort i at måle, hvordan vi sænker omkostningen på elektricitet."

Ørsted understreger, at de 28 leverandører er et øjebliksbillede, og antallet ændrer sig løbende.

Der er tale om leverandører, som kommer fra en bred vifte af industrier, og som blandt andet omfatter skibsejere.

Komplekst spørgsmål

Ørsted står som ét blandt en række selskaber, som i de senere år har lagt planer på bordet om klimaneutralitet. Men til forskel for et rederi som Maersk, der i høj grad skal kigge mod sin egne skibe for at blive CO2-neutral i 2050, så kan Ørsted ikke nå sit mål for 2040 alene.

Selskabet har derfor offentliggjort et såkaldt leverandørprogram, hvor de strategiske leverandører "bedes" om at følge tre forskellige punkter for at indfri målet.

Det rejser helt naturligt spørgsmålet, hvem der i sidste ende skal lægge investeringerne og betale for morgendagens teknologier og den skala, der skal til for at indfri Ørsteds mål.

Men spørger man Virginia Dundas, hvordan Ørsted forventer at bidrage, slår hun fast, at der er tale om en kompleks problemstilling.

"At forstå kompleksiteten, og hvilke mekanismer vi har brug for at etablere internt og også i dialog med leverandørerne for at adressere denne udfordring, er hvad vi kigger på i øjeblikket," siger hun og supplerer, at det handler "om at bryde dette omfattende og komplekse program ned i mindre dele, vi kan arbejde med."

"Inden programmet var vi ikke i kontakt med leverandørerne om dette emne. Så et vigtigt skridt har været at opbygge fundamentet og baseline for de samtaler, vi har, og som vi fortsat vil have i fremtiden."

Hvilke mekanismer er Ørsted nødt til at implementere?

"Jeg kan ikke kommentere de meget detaljerede mekanismer, vi kigger på, men vi overvejer dette, og det er noget, vi er nødt til at arbejde på fremadrettet," siger Dundas.

Skibene skal sejle på "grøn energi"

For rederier og skibsejere er især det sidste af Ørsteds tre opfordringer til leverandørerne interessant læsning.

Her bliver rederierne bedt om at optimere deres nuværende flåde og lægge en plan for, hvordan skibene kan sejle på grøn energi.

Det skal dog ikke forstås som, at Ørsted har sat en bestemt dato på for, hvornår rederierne skal have leveret en sådan plan ifølge Dundas.

Hun fortæller, at Ørsted har brugt 2020 på at granske de forskellige typer og brændstoffer, og "hvad der faktisk udgør et relevant, betydningsfuldt og godt grønt brændstof for os."

Hvilke brændstoffer, og hvor mange der er i spil, ønsker hun dog ikke at uddybe, da Ørsted lige nu arbejder på en guideline, som selskabet vil dele med sine leverandører.

"En del af dialogen handler også om at forstå de vigtigste udfordringer, kompleksiteter og flaskehalse i denne køreplan, som de (rederierne, red.) har brug for at bygge," siger hun.

Med i flere shipping-initiativer

Som et tredje spor har Ørsted brugt 2020 på at kortlægge initiativer og samarbejder, som allerede er i gang i de industrier, hvor selskabet gerne ser klimaaftrykket falde. 

Inden for shipping er selskabet f.eks. med i getting to zero-koalitionen med mål om at sætte et CO2-neutralt handelsskib på vandet inden 2030.

Desuden er Ørsted én blandt 17 virksomheder, der tidligere på året etablerede det såkaldte sea cargo-charter, der skal få tørlast- og tankrederier til at opgøre deres udledning af CO2 ens og offentliggøre tallene hvert år.

Charterets udgangspunkt er at bruge IMO's målsætning om mindst en halvering i 2050 sammenlignet med 2008, hvilket Virginia Dundas anerkender ikke er lige så ambitiøst som Ørsteds egne mål.

"Vores køreplan og ambitioner er meget højere, end hvad IMO har sat, men vi vil vise, at vi er der for at signalere, at vi mener, hvad vi gør og er villige til at gå med i de relevante initiativer, der kan hjælpe os med at nå vores ambition," siger Dundas.

Ørsted vil mødes med nøgleleverandører om klimamål i denne måned