ShippingWatch

Fredriksen har tabt 11 mia. norske kr. på børsen i år

Den norske skibsreder John Fredriksens børsnoterede aktieportefølje er faldet med godt 11 mia. norske kr. i år. Faldet skyldes især stor lakseopdrætter, men flere shippingselskaber har også trukket ned.

Foto: Ints Kalnins/Reuters/Ritzau Scanpix

2020 har ikke været noget godt år for den norske skibsreder John Fredriksen.

Ifølge Finansavisens beregninger har er værdien af John Fredriksens børsnoterede aktieportefølje faldet med godt 11 mia. norske kr. i år. Det betyder, at hans børsnoterede portefølje nu er 29 mia. norske kr. værd mod tidligere 40 mia. norske kr.

Det store værditab hænger især sammen med, at John Fredriksen har store aktieposter i Norges største lakseopdrætter Mowi. Siden nytår er Mowis aktiekurs faldet med 31,6 pct.

Men også tankrederiet Frontline, hvor John Fredriksen har en kontrollerende aktiepost, har ramte den norske milliardær hårdt. Frontlines er således faldet 50 pct. på Oslo Børs i år. Også rederierne Golden Ocean og Flex LNG, som John Frederiksen har betydelige investeringer i, er faldet i år.

John Fredriksen har desuden aktieposter i Seadrill og Northern Drilling, som begge er faldet med hhv. 90 og 80 pct. i år.

Golden Ocean siger farvel til tredje topleder på under et år

Pressede Seadrill lander ny kontrakt i den Mexicanske Golf

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere