ShippingWatch

Maersk: Myndigheder har afvist at hjælpe vores syge søfolk

Maersk oplever flere åbninger for at få skiftet deres udmattede søfolk ud, men det er stadig langt fra normalen, siger Niels Bruus, chef for Marine HR, til ShippingWatch. Flere både fysisk og psykisk syge søfolk er blevet afvist af myndigheder.

Foto: Maersk - PR

Maersk kunne i midten af maj åbne for at udskifte sine udmattede søfolk og antallet af ansatte, der kommer af, stiger uge for uge.

Situationen er dog stadig langt fra normalen, understreger Niels Bruus, der er chef for HR Marine i A.P. Møller-Maersk over for ShippingWatch.

Det vil tage tid, før alle er blevet afløst.

Niels Bruus, HR Marine, A.P. Møller-Maersk

I dag er op til 35 pct. af rederiets 6600 søfolk, som i øjeblikket er på havet, strandede ombord på skibe i længere tid, end de er forpligtet til i deres kontrakter. Mange af rederiets søfolk er fra lande, hvor pandemien stadig hærger, og det derfor er svært at få adgang. Selv for statsborgere.

"Vi har planer på plads for at bryde trenden med et stigende antal søfolk på forlængede kontrakter, men det vil tage tid, før alle er blevet afløst," skriver Niels Bruus.

"Adskillige afslag"

De seneste mange måneder har både rederier og fagforeninger verden over advaret mod det enorme pres, som tusindvis af søfolk befinder sig under.

Nogle har været på havet i over et år og har ingen udsigt til at komme hjem, selvom der bliver presset på fra mange kanter for at få regeringer til at sikre, at søfolkene kan komme i land.

Alligevel er afvisninger en realitet. Det gælder også for Maersk, fortæller Niels Bruus.

"Vi har oplevet adskellige afslag fra myndigheder over hele verden til både grundlæggende professionel lægehjælp til søfarende og afvisning af hjemsendelse/afmønstring på grund af deres tilstand både fysisk og psykisk," skriver han.

Rederiet har bl.a. haft en sag, hvor et besætningsmedlem led af både angst og depression. Maersks læger anbefalede både behandling fra læger og psykolog. Men de lokale restriktioner på grund af coronavirussen betød, at havnen ikke gav adgang til at besøge en læge på land.

"Lokale myndigheder tillod ikke, at besætningsmedlemmet gik i land i den planlagte havn. Skibet blev til sidst omdirigeret til et andet land, hvor vi heldigvis kunne få besætningsmedlemmet i land og under behandling."

Skal reagere

Fagforeninger har advaret mod, at selvmord bliver den yderste konsekvens, og at det allerede er sket. Ifølge Niels Bruus har der ikke været selvmordsforsøg på nogle af Maersks skibe. Rederiet har dog samlet en gruppe professionelle, der taler med de søfarende for at hjælpe dem med at håndtere situationen bedst muligt mentalt.

"Vi har brug for, at nationerne reagerer nu og gør det muligt at skifte besætning. Vi har nået grænsen," siger Niels Buus.

Vi bliver nødt til at skabe klarhed for hver enkelt søfarende for, hvornår de kan vende hjem til deres kære. Det er hovedprioriteten for os.

Niels Bruus

Siden udbruddet af coronavirussen for alvor bredte sig til hele verden, har Maersks søfolk sejlet uden pause. Det er deres arbejde, der har gjort det muligt for samfund at opretholde en nogenlunde normal hverdag, når det kommer til forsyninger som mad, medicin og andre produkter, påpeger han.

Maersk har nedsat en taskforce, der udelukkende arbejder på at få søfolkene hjem så hurtigt som muligt. Rederiet oplever en generel stigning i antallet af muligheder for at få søfolk i land, selvom der er lang vej igen.

Pandemien ser ud til at være nogenlunde under kontrol i Europa, men situationen er en helt anden i andre områder af verden. Flere lande melder nu og anden bølge, hvor bl.a. Sydkorea og Kina advarer om nye smittede.

De australske søfartsmyndigheder har for nylig lagt op til at tilbageholde skibe, hvis søfolk har været ombord i mere end 13 måneder uden pause.

Skibet vil i så fald blive tilbageholdt af myndighederne, indtil der ligger en plan for at få søfolkene fra borde inden, der er gået 14 måneder. Planen skal desuden være godkendt af flagstaten. Samtidig har Australien lukket flere grænser mellem stater.

Ifølge den internationale konvention for maritim arbejdskraft må søfolk være på et skib i maksimum 12 måneder, dog med en måneds orlov indregnet. I dag har flere overskredet den grænse med flere måneder.

Hos Maersk udtrykker Niels Buus rederiets taknemmelighed over for søfolkene, der har holdt gang i forretningen under de svære forhold.

"(...) men vi kan ikke forvente, at det vil fortsætte. Vi bliver nødt til at skabe klarhed for hver enkelt søfarende over, hvornår de kan vende hjem til deres kære. Det er hovedprioriteten for os," skriver han.

Regeringen vil tillade strandede søfolk at gå i land i Danmark

2000 pressede søfolk søger hjælp for at komme af skibene

Relaterede

Seneste nyt

Job

Se flere

Se flere