ShippingWatch

IMF forudser dybere recession end tidligere

Coronavirussen har haft en større negativ effekt i første halvår end ventet, vurderer Den Internationale Valutafond, IMF, som samtidig ser en mere gradvis genrejsning af økonmien end tidligere.

Foto: Stephen B. Morton/AP/Ritzau Scanpix

Den Internationale Valutafond, IMF, har nedjusteret sit skøn for den globale vækst i år til minus 4,9 pct. fra et estimat i april på minus 3 pct.

Det oplyser IMF i sine nye rapport, Global Economic Outlook.

I 2021 venter IMF endvidere en lidt lavere vækst end tidligere estimeret på 5,4 pct.

I prognosen fra april var der ventet en vækst på 5,8 pct.

"Covid-19-pandemien har haft en større negativ effekt på aktiviteten i løbet af første halvår 2020 end ventet, og genrejsningen ventes at blive mere gradvis end i den tidligere prognose," skriver IMF i rapporten.

I USA forventer IMF en negativ vækst i 2020 på 8,0 pct., hvilket er en nedjustering af estimatet fra april på 2,1 pct.point.

For euroland ventes endvidere en negativ vækst i 2020 på 10,2 pct., men en positiv vækst på 6,0 pct. næste år.

WTO tror ikke længere på det mest pessimistiske scenarie

OECD-chefen: "Glem alt andet og bekæmp coronaen"

Mere fra ShippingWatch

Søren Skou forventer at investere op mod 4,5 mia dollar årligt

Maersk har sat nyt mål for den investerede kapital frem mod 2025, hvor selskabet forventer at kunne hente over 12 pct. i afkast. I den forbindelse forventer selskabet at investere i omegnen af 4,5 mia. dollar årligt, siger CEO Søren Skou til Ritzau Finans.

Græsk skibsejer ser ind i de højeste rater i årevis

Skibsejeren Danaos Corporation er ligesom containerrederierne begunstiget af en aktuel opturen med høje rater og efterspørgsel. Raterne på at leje skibe er steget til niveauer, der ikke er set i mindst ti år, lyder det fra topchef.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs