Stadil-familiens formue vokser efter konkurser i shipping

Stadil-familiens holdingselskab Thornico er blevet markant mere værd, efter at flere tabsgivende skibe er blevet lukket ned. Familien er nu blandt de 20 rigeste i Danmark.
Foto: PR / Thorco / Skovdal
Foto: PR / Thorco / Skovdal

Stadil-familiens formue er vokset markant efter en stribe af konkurser i dens tabsgivende shippingselskaber.

De seneste år er flere insolvente skibe, som familien købte i tiden omkring finanskrisen til sit rederi Thorco, blevet sendt til konkurs.

Det har ført til store tab for både familien og kreditorerne, som tæller europæiske shippingbanker og japanske leasingselskaber.

Men nedlukningerne af selskaberne bag skibene betyder samtidig, at familiens holdingselskab Thornico er blevet meget mere værd.

Overfor Berlingske vurderer Thor Stadil, at koncernen, som også omfatter tøjmærket Hummel og flere fødevareselskaber, nu er ti mia. kr. værd. I 2019 opgjorde Berlingske værdien til 3,9 mia. kr. Det rækker aktuelt til en plads som den 14. rigeste familie i Danmark.

"Vores realiserede EBITDA (driftsresultat, red.) nærmer sig en mia. kr., hvilket med gennemsnitlige multipel beregninger inden for de relevante sektorer værdisætter koncernen til omkring ti mia. kr. En værdi vi godt selv har kendt, men som grundet tabsgivende aktiviteter har været lidt skjult," siger han til avisen.

75-årige Thor Stadil trak sig som formand for familiens rederiforretning 1. juni. Fremover vil aktiviteterne blive ledet af den erfarne shippingprofil Ejner Bonderup.

Bonderup bliver formand for det nyoprettede forretningsenhed Thornico Shipping samt operatøren Thorco Projects og tørlastselskabet Trithorn Bulk.

Thorcos storindkøb af skibe endte i konkurser og millionkrav fra kreditorer

Thor Stadil siger farvel til shipping og overlader formandsposten til kendt profil

Ejner Bonderup vil forenkle forretningen Thornico Shipping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også