Coronakrise kan føre til kollaps i fossil brændstofindustri

Coronakrisen kan udløse et 25.000 mia. dollar stort kollaps i den fossile brændstofindustri. Det skriver The Guardian baseret på en ny rapport.
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Mike Blake/Reuters/Ritzau Scanpix
AF RITZAU FINANS

Udbruddet af coronavirus kan udløse et 25.000 mia. dollar - mere end 166.487 mia. kr. - stort kollaps i den fossile brændstofindustri ved at fremskynde den uundgåelige tilbagegang for verdens mest forurenende selskaber.

Det skriver The Guardian.

Ny rapport fra Kingsmill Bond viser, at værdien af verdens fossile brændstoflagre kan falde med to tredjedele, fordi coronakrisen har fremskyndet toppunktet for efterspørgslen på olie, gas og kul.

Kollapset kan udgøre "en markant trussel til den globale finansielle stabilitet" ved at dræbe markedsværdien på selskaber i den fossile brændstofindustri, mener den finansielle tænketank Carbon Tracker ifølge The Guardian.

Af rapporten fremgår det, at et årligt fald på 2 pct. på efterspørgslen af fossile brændstoffer kan føre til et kollaps for olie-, gas- og kulselskaber, hvilket vil sænke industriens markedsværdi fra 39.000 mia. dollar til 14.000 mia. dollar.

"Det er tid til at planlægge en forsvarlig nedtrapning i fossile brændstofaktiver og få styr på konsekvenserne for den globale økonomi fremfor at opretholde det uholdbare," skriver Kingsmill Bond i sin rapport ifølge The Guardian.

Hvis industrien krakker, som rapporten antyder, vil det påvirke verdensøkonomien, da industriens markedsværdi på nuværende tidspunkt udgør en fjerdedel af de samlede aktiemarkeder. Samtidig skylder selskaberne tusindvis af milliarder til verdens banker.

DSV vil have rederier til at sænke udledning med nyt klimamål

Norske redere vil forbyde fossile brændstoffer globalt om 30 år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også