Maersk Tankers fortsætter frasalg af flåden

Maersk Tankers har netop solgt et skib fra, bekræfter rederiet over for ShippingWatch. Dermed fortsætter rederiet med frasalg, efter at 12 skibe sidste år røg ud af flåden.
Foto: PR/Maersk Tankers
Foto: PR/Maersk Tankers

Produkttankrederiet Maersk Tankers har landet en aftale om at sælge et af sine skibe.

Ifølge skibsdatabasen Vessels Value er der tale om skibet Ribe Maersk, bygget i 2004, som er blevet solgt til en unavngiven, indonesisk køber.

Maersk Tankers bekræfter, at skibet er solgt over for ShippingWatch. Rederiet sætter dog hverken navn på køberen, eller hvad prisen er for skibet. Ifølge Vessels Value lyder prisen på 8 mio. dollar.

Dermed fortsætter Maersk Tankers med at sælge ud af sin flåde. I 2019 blev der solgt 12 skibe, hvilket var en markant stigning fra året før, hvor tre skibe blev solgt.

Ved udgangen af 2019 ejede Maersk Product Tankers, der dækker over driften af Maersk Tankers' skibe, og som er medejet af det japanske selskab Mitsui, af i alt 84 skibe.

Maersk Tankers lander overskud på over 600 mio. kr. 

Overskuddet falder i A.P. Møller Holding: Mørke skyer venter forude 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også