Norges Rederiforbund får ny formand

Rederiforbundet i Norge har valgt en ny formand til at tage over efter Klaveness-topchef Lasse Kristoffersen.
Foto: POLFOTO/AP/Daniella Beccaria/seattlepi.com
Foto: POLFOTO/AP/Daniella Beccaria/seattlepi.com

Paul-Christian Rieber er ny formand i Norges Rederiforbund.

Han overtager jobbet efter Klaveness-topchef Lasse Kristoffersen, der har stået i spidsen for forbundet de seneste to år. Han fortsætter dog som vice president for ICS.

Den nye formand blev valgt ved generalforsamlingen 31. marts og er ligesom sin foregænger valgt for en periode på to år. Paul-Christian Rieber er velkendt i shipping og sidder som formand for GC Rieber Shipping og adm. direktør i GC Rieber.

Han tiltræder posten på et tidspunkt, hvor størstedelen er verden af lagt ned af coronakrisen, som lægger en dæmper på væksten.

"Der er ingen tvivl om, at den situation vi står i nu er meget udfordrende for alle rederiforbundets medlemmer. Før coronakrisen kunne rederiforbundet melde om optimisme i alle segmenter. I løbet af nogle korte uger er det skiftet til stor usikkerhed," siger den nye formand i en meddelelse.

Han understreger i den forbindelse den vigtige opgave, som rederierne har i forhold til at opretholde aktivitetsniveuaet.

Paul-Christian Rieber er uddannet civiløkonom fra Norges Handelshøjskole, og har desuden en MBA fra International Management Institute i Geneve. Han har været ansat hos Bergen-baserede GC Rieber siden 1986 og blev adm. direktør i 1990.

Nyt forslag vil skære 80 pct af CO2-udledningen i 2030 

Erfaren nordmand skal lave turnaround i dansk rederi 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også