DFDS suspenderer forventninger til 2020

DFDS suspenderer sine forventninger til resultatet i 2020 og vil samtidig lade være med at foreslå udbytte. Rederiet dropper desuden endnu en rute.
Foto: PR-FOTO
Foto: PR-FOTO
AF RITZAU FINANS

DFDS suspenderer selskabets forventninger til resultatet for 2020 som følge af yderligere restriktioner på intra-europæiske rejser og generelle nedlukningstiltag på tværs af Europa.

På samme tid suspenderer DFDS sin rute mellem Amsterdam og Newcastle fra den 22. marts.

Det skriver selskabet onsdag eftermiddag i en fondsbørsmeddelelse.

I forvejen har selskabet fra den 16. marts suspenderet passagerruten mellem København og Oslo.

"De øgede restriktioner på intra-europæiske rejser og de generelle nedlukningstiltag har nedsat den finansielle sigtbarhed betydeligt, og derfor suspenderes resultatforventningen for 2020. Resultatforventningen vil blive opdateret, så snart det er muligt at vurdere den finansielle påvirkning af Covid-19," skriver DFDS.

I lyset af den nuværende situation med nedsat finansiel sigtbarhed har DFDS' bestyrelse besluttet ikke at foreslå udbetaling af udbytte på generalforsamlingen i april.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også