Havilas topchef om olieprisfald: Vi har ikke brug for det her

Olieprisfaldet er langt fra gode nyheder for offshorerederierne. "Efter fem-seks år med nedtur, så er det her ikke det, vi har brug for nu," siger topchef i Havila Shipping til Sysla.
Foto: PR/Havila Shipping
Foto: PR/Havila Shipping

Den seneste tids lyspunkter i offshoreindustrien ser ud til at være blæst væk med det dramatiske fald i olierprisen hen over weekenden.

Flere af de norske offshorerederier lufter frygten for endnu sværere tider for branchen, hvor flere i forvejen er udsatte af flere års nedtur.

En af dem er Havila Shipping, der i mange år har kæmpet med underskud.

"Efter fem-seks år med nedtur, så er det her ikke, hvad vi har brug for," siger tophef Njål Sævik til det norske medie Sysla.

Havila Shipping havde ved tredje kvartal sidste år foreløbig tabt 249,5 mio. norske kr. Hvis faldet i olieprisen bliver kortvarigt, får det ikke store konsekvenser, mener han. Men det ser anderledes ud, hvis det fortsætter.

"Hvis niveauerne på olieprisen vi ser nu bliver der over lang tid, så vil den forventede vækst, som alle i serviceindustrien er afhængig af, blive udsat," siger han til Sysla og understreger, at det er en generel kommentar og ikke på Havilas gældsbillede.

Også Kristian Siem, der i årevis har arbejdet i offshoreindustrien frygter konsekvenserne. Offshoreindustrien kan blive nødt til at "suge endnu mere på lappen end den har gjort i årevis i nedgangsider", sagde han forleden til Dagens Næringsliv.

Havila Shipping leverer nyt stort underskud 

Analytiker frygter konkurser blandt mindre offshore-selskaber 

Oliedyk kan sætte genopretning af boresektor på pause 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også