A.P. Møller Holding betaler mindre i skat i Danmark end Ringkjøbing Landbobank
92 virksomheder eller fonde betalte mere i skat i Danmark i 2018 end A.P. Møller Holding, viser tal fra Skattestyrelsen. Det hænger sammen med, at størstedelen af aktiviteterne foregår uden for landets grænser, forklarer selskabet.
Ringkjøbing Landbobank, Topdanmark og TV2 er alle virksomheder, der målt på omsætning er milevidt fra A.P. Møller Holding, hvor aktiviteter fra forretningsben som A.P. Møller-Maersk og Maersk Tankers er samlet.
Men når det drejer sig om det direkte beløb, de afleverer i statskassen – selskabsskatten – så bidrager alle tre med mere, end holdingselskabet gør.
A.P. Møller Holding, som også dækker over eksempelvis Maersk Drilling, Damco, Svitzer og en lang række andre, betalte samlet set 59,9 mio. kr. i selskabsskat i 2018, hvilket svarer til en 93. plads på listen over de største selskabsskattebetalere i Danmark.
Til sammenligning betalte Novo Nordisk 7 mia. kr. i selskabsskat, hvilket gør medicinalvirksomheden til den største betaler, fremgår det af Skattestyrelsens åbne skattelister for 2018, som blev offentliggjort torsdag.
Der betales selskabsskat på 22 pct. af overskuddet. Her havde holdingselskabet en skattepligtig indkomst på 2,3 mia. kr.
Når der afleveres 59,9 mio. kr. i dansk selskabsskat, så hænger det ifølge A.P. Møller Holding sammen med, at størstedelen af koncernens aktiviteter foregår uden for Danmarks grænser.
"A.P. Møller Holding betaler skat for de selskaber, der er omfattet af sambeskatningskredsen i A.P. Møller Gruppen, herunder A. P. Møller – Mærsk og Maersk Drilling. De fleste af selskabernes aktiviteter ligger uden for Danmark, hvorfor der også betales mest skat udenfor Danmark. Selskaberne betaler skat, der hvor pengene tjenes," oplyser A.P. Møller Holding via kommunikationschef Mika Bildsøe Lassen i et skriftligt svar.
Aftale om dobbeltbeskatning
Holdingselskabet pointerer også, at Maersks udenlandske aktiviteter er bundet op på dobbeltbeskatningsaftaler, hvilket gør, at eksempelvis Maersk Drilling undgår at blive dobbeltbeskattet for aktiviteter i eksempelvis Norge.
Skattestyrelsen oplyser, at de 59,9 mio. kr. både dækker over selskabsskatten, men også over den såkaldte tonnageskatteordning, som er indregnet i beløbet.
Med en skattebetaling på 59,9 mio. kr. bliver koncernen akkurat overgået af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Familiefond. Den almennyttige fond betalte nemlig 60,2 mio. kr. i 2018.
Advokat: Selskabsskat ikke eneste bidrag
Lars Fogh er skatteadvokat med sit eget advokatfirma og har mangeårig erfaring med selskabsskat fra advokathuset Gorrissen Federspiel.
Han mener ikke, at de åbne skattelister tegner et retvisende billede af Maersk-koncernens økonomiske bidrag.
"Selskabsskatten er ikke det eneste bidrag. Man kan sige, at selskabsskatten er en af mange forskellige beskatningsformer, der knytter sig til at drive rederivirksomhed i Danmark," siger skatteadvokaten til ShippingWatch.
Han forklarer også, at koncernstrukturen med at have moderselskaber i holdingsselskabet kan betyde, at det Skattestyrelsen betegner som en skattepligtig indkomst på 2,3 mia. kr. også kan dække over ting, der ikke skal betales skat af.
"Hvis der eksempelvis er en koncernindtægt på 2,3 mia. kr., hvor der betales 60 mio. kr. i selskabsskatskat, så er det, fordi den indtægt er en regnskabsmæssig indtægt, som ikke afspejler den skattepligtige indkomst i Danmark. Det betyder, at det kan være udbytte, indtjening i udlandet eller indtægter, der ikke er relevante for den danske skattebetaling," siger skatteadvokaten.
Han understreger også, at man skal holde sig for øje, at der ikke betales skat af underskud.
Rederiet, som Mærsk solgte i en milliardhandel sidste år, forventer nu at tjene omkring en mia. kr. på driften. Det sker efter et år med store forandringer.
Når Mærsk indleder sin alliance med Hapag-Lloyd næste år, skal de resterende tre medlemmer af The Alliance have en plan for at kompensere for tyskerne.
I takt med at der er færre og færre store skibe ledige, er containerrederierne villige til at betale skyhøje priser for at chartre skibe, som først leveres i 2025.