Maersk ramt af strejker i Frankrig

Maersks drift i Frankrig er blevet ramt af "betydelige forstyrrelser" som følge af strejker efter præsident Macrons foreslåede pensionsreform, oplyser Maersk. Nøglehavn har været ramt af strejke siden onsdag.
Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
AF RITZAU FINANS

A.P.Møller-Maersks drift i Frankrig er ramt af "betydelige forstyrrelser" på grund af strejker mod præsident Emmanuel Macrons foreslåede pensionsreform.

Det oplyser koncernen på sin hjemmeside.

"De igangværende landsdækkende strejker påvirker alle former for transport på tværs af landet og hele transportsektoren, inklusiv Maersks ocean- og landservices," hedder det.

"Som en konsekvens ser vi en betydelig forstyrrelse af vort netværk i både Nord- og Sydfrankrig. Nylige forsøg på forhandling og mægling i situationen har været uden succes, og vi venter derfor yderligere forsinkelser og forstyrrelser."

Maersk fortæller, at der i havnen i Le Havre, som er den vigtigste for rederiet i Nordfrankrig, har været ramt af strejke blandt havnearbejderne siden onsdag. En strejke, som vil vare til og med søndag.

Desuden er der annonceret en slæbebådsstrejke fredag og lørdag.

På den baggrund har det danske rederi omdirigeret flere skibe, så de har sprunget Le Havre over og i stedet losset fragten i Antwerpen, og feeder-service anvendes til at bringe relevant gods til Le Havre.

I Fos-sur-Mer, som er hovedhavnen for Maersk i Sydfrankrig, har havnearbejderne også strejket siden onsdag, og den ventes at fortsætte til og med lørdag. Her sendes godset i stedet til APM Terminals i Barcelona.

Ny container-sammenslutning har en "åben invitation" til Cosco 

Maersk-formand tager til topmøde for at forbedre kapitalismen 

Hapag-Lloyd følger Maersk: Hæver brændstoftillæg til kunder 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også