Maersk Tankers om den grønne omstilling: Det er vigtigt at turde fejle

Rederierne investerer stort i grøn omstilling, selvom selskaberne er bevidste om, at ikke alle projekter vil være en succes, skriver Børsen.
Foto: PR/Maersk Tankers
Foto: PR/Maersk Tankers

Rederigiganterne sætter mere og mere fokus på grøn omstilling, og det kræver investeringer i både ny teknologi og innovation, selvom rederierne godt ved, at det ikke er alle investeringer, der vil bære frugt.

Det skriver Børsen.

Hos Maersk Tankers investerer man i gennemsnit 25 mio. dollar om året i digitale og tekniske løsninger, der dels skal skære i omkostninger, men også være med til at sikre den grønne omstilling. Her er man bevidst om, at det ikke er alle løsninger, der kommer til at virke, men der skal være plads til at fejle, når et gammelt rederi bevæger sig ind på nyt territorium, lyder det.

"Vi er rimelig sikre på, at nogen af vores projekter ikke lykkes. Men det at turde er et vigtigt element, når man som os har en vis størrelse og økonomiske muskler til at turde fejle. Mange af de her ting er mere risikable end i den normale virksomhedsdrift," siger Christian M. Ingerslev, adm. direktør i Maersk Tankers, til Børsen.

Direktøren erkender, at det er et kapløb med tiden, hvis Maersk og andre skal nå IMO's målsætning om at halvere udledningen af CO2 senest i 2050 i forhold til udledningen i 2008.

Hollændere vil lave test-raffinaderi for biobrændstof

Investorer kritiserer IEA for manglende klima-ambitioner 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også