USA opkøber store mængder højsvovlsbrændstof

Med under to måneder til de globale svovlkrav har USA opkøbt store mængder højsvovlholdigt brændstof fra oversøiske sælgere.
Foto: Bob Riha Jr/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Bob Riha Jr/Reuters/Ritzau Scanpix

USA udnytter aktuelt lave priser på højsvovlholdigt brændstof og har opkøbt store mængder af den tungere olie. Det skriver Reuters baseret på unavngivne tradere og analytikere.

Opkøbene sker, fordi USA ifølge nyhedsmediet vil omdanne den tunge brændselsolie til et renere produkt forud for 1. januar 2020.

Her træder de globale svovlregler for shippingindustrien endeligt i kraft. Herfra må skibe ikke længere sejle på brændstof, der består af mere end 0,5 pct. svovl, medmindre at skibet har en røgrenser, en såkaldt scrubber, installeret til at rense røgen.

Handlerne er ifølge olieanalysefirmaet Vortexa blevet indgået med Rusland og lande, der tidligere hørte under Sovjetunionen, skriver Reuters. I oktober importerede USA ifølge Vortexa 1,35 mio. ton brændstofsolie fra de lande, og det niveau ventes at blive fastholdt i november.

Dertil har og kommer USA også til at modtage laster fra Jordan, skriver nyhedsbureauet.

Miljøkrav kan sende shippings omkostninger i vejret de kommende år 

Maersk har meldt svovltillæg ud på de korte kontrakter  

Wärtsilä-chef giver flere årsager til fald i scrubberordrer

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også