DFDS får massive kurssmæk efter brexit-relateret nedjustering

Investorerne giver DFDS en hård medfart ovenpå tirsdagens nedjustering. Aktiekursen er faldet til laveste niveau i år og har generelt været under pres i en længere periode.
Foto: /Ritzau Scanpix/Jens Dresling
Foto: /Ritzau Scanpix/Jens Dresling
RITZAU FINANS/SHIPPINGWATCH

Det danske rederi DFDS straffes massivt af investorerne på den københavnske fondsbørs tirsdag formiddag.

Aktien brager ned med 7,9 pct. til 220 kr., efter at selskabet forud for den danske børsåbning offentliggjorde sit regnskab for andet kvartal, der ellers bød på fremgang i hovedtallene.

Til gengæld indeholdt regnskabet også en nedjustering af forventningerne til hele året, hvilket tilskrives den øgede usikkerhed omkring brexit, og det skuffer tydeligvis investorerne.

DFDS venter nu et driftsoverskud før renter, skat samt af- og nedskrivninger (ebitda) før særlige poster på 3,5-3,8 mia. kr. og en omsætningsvækst på 6-8 pct. Tidligere ventede rederiet et ebitda-resultat før særlige poster på 3,8-4,0 mia. kr. og en omsætningsvækst på 10-12 pct.

"Vi faciliterer handel mellem Storbritannien og Europa, og vi kan konstatere, at der er lavere aktivitet, og det trækker længere ud, end vi havde regnet med, og får en større indflydelse. Nærmest uanset udfaldet af oktober-deadlinen forventer vi ikke, at der kan nås at rettes op på den økonomiske aktivitet i år i Storbritannien," siger Torben Carlsen, adm. direktør i DFDS, til ShippingWatch.

DFDS's omsætning voksede i andet kvartal med 9 pct. til 4,2 mia. kr. sammenlignet med samme kvartal året før, mens driftsresultatet landede på 989 mio. kr. i kvartalet, og det er 4 pct. højere end i andet kvartal 2018.

Med dagens kursfald er DFDS-aktien faldet med hele i år 13 pct. i år. Samtidig er aktiekursen den laveste siden 2016.

Lauritzen Fonden er hovedaktionær i DFDS med 41,6 pct. af aktierne. Blandt de øvrige aktionærer finder man Norges Bank og det amerikanske investeringsselskab Dimensional Fund Advisors.

Brexit bliver en større hovedpine for DFDS: "Ingen udsigt til snarlig magisk løsning"

Brexit får DFDS til at nedjustere forventninger

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også