Thorco Shipping skifter navn

Rederiet Thorco Shipping, der blev etableret af Thor Stadil tilbage i 2003, skifter nu navn. Det sker for at undgå sammenblanding med de andre forretningsaktiviteter, som Thorco har startet op over de seneste år.
Foto: PR/Thorco Projects
Foto: PR/Thorco Projects

Der sker nu så meget i Thorco, at ejerne har besluttet at ændre navnet på rederiet Thorco Shipping. Det sker for at undgå sammenblanding mellem de nye aktiviteter og rederiet, der blev stiftet tilbage i 2003.

Dengang blev selskabet etableret under navnet Thor Shipping A/S, og det er lige præcis det navn, som rederiet nu får tilbage, viser et dokument fra rederiet.

Thorco Shipping er en del Thornico-koncernen, der ejes af Thor Stadil og sønnen Christian Stadil. Thornico er et konglomerat, der udover aktiviteter fra shipping også driver sportsmærket Hummel og har aktiviteter inden for bl.a. fødevarer, teknologi og ejendomme.

Det er primært Thor Stadil, der beskæftinger sig med konglomeratets shippingaktiviteter, hvilket blev tydeligt i slutningen af 2018, hvor Christian Stadil forlod bestyrelsen i flere af koncernen rederivirksomheder.

Dengang fortalte Thomas Mikkelsen, adm. direktør i Thorco, at det var en beslutning taget på "Thornico-niveau". Det gik ifølge topchefen ud på, at far og søn havde fordelt aktiviteterne i mellem sig for bedre at kunne fokusere på hver deres område.

Thor Stadil om konkurrenternes opkøb: "Held og lykke" 

Thorco er næsten i mål med salg af dyre problemskibe 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også