Mere slowsteaming giver længere sejltider på ruten mellem Asien og Europa

Maersk og MSC, der udgør 2M-alliancen, er blandt de rederier, der vil forlænge nogle af sejladserne på ruter mellem Asien og Europa. Det sker for at spare på brændstof, mindre udledning og reducere omkostninger.
Foto: Ritzau Scanpix/Jerry Lampen
Foto: Ritzau Scanpix/Jerry Lampen
RITZAU FINANS

En stribe rederier vil begynde at sejle endnu langsommere på de tunge containerruter mellem Asien og Europa, hvor Maersk er markedsleder sammen med partneren MSC.

Det skriver analysehuset Alphaliner i sit ugentlige nyhedsbrev.

Langsommere sejlads sparer på brændstoffet og udledningen og dermed også omkostningerne for rederierne, som til gengæld skal bruge længere tid på at få varerne frem til destinationen.

Maersk og MSC, der til sammen udgør 2M-alliancen, vil blandt andet forlænge to af selskabernes sejladser på ruterne, som dermed kommer til at vare 13 uger, skriver Alphaliner.

Også The Alliance, der omfatter Hapag-Lloyd, Yang Ming og Ocean Network Express, har planer om at forlænge sejltiden på en af sine ruter med en uge.

Ocean Alliance, der tæller CMA CGM, Evergreen, Cosco og OOCL, går ifølge Alphaliner i den modsatte retning og forkorter en af sine sejladser med en uge. Det sker ved at tage stop i Shanghai og Ningbo ud.

Maersk møder bred anerkendelse for sit klimaudspil

Alphaliner udpeger mangler ved Maersks nye brændstoftillæg

Endnu en oliegigant er snart klar med lavsvovlsolie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også