Kaptajner får mindre papirarbejde i Europa

En ny EU-aftale betyder, at en længe ventet harmonisering af papirarbejdet på skibe, der sejler mellem europæiske havne, nu er snublende nær. Danske Rederier er tilfreds.
Foto: Arkivfoto/Colourbox
Foto: Arkivfoto/Colourbox

Kaptajner på skibe, som sejler i Europa, kan se frem til mindre og nemmere papirarbejde.

En ny EU-aftale sikrer nemlig en længe ventet harmonisering af rapporteringssystemerne i de europæsiske havne.

Shippingbranchen har i årevis arbejdet frem mod, at de papirer, som skal udfyldes, når skibe sejler mellem havne i Europa, bliver ensartet. Og det er nu lykkedes med en vedtagelsen af det såkaldte European Maritime Single Window.

Aftalen blev indgået mellem EU-lande og Europa-Parlamentet torsdag. Og den vækker glæde i Danske Rederier, som i årevis har været en varm fortaler for et fælles europæisk system.

"Vi er rigtig glade for udfaldet af torsdagens forhandlinger. I dag møder skibene et sandt kludetæppe af krav til data, formater og systemer, når de anløber havnene. Det her er et område, hvor harmonisering i den grad giver mening, og det har vi fået med aftalen," udtaler Jacob K. Clasen, direktør i Danske Rederier, i en meddelelse.

Aftalen skal nu til godkendelse i Rådet og gennemgå en juridisk vurdering, inden den er helt på plads.

Forenklet skibsrapportering har lange udsigter

Nationale systemer stadig en risiko i EU's udspil til "Single Window"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også