Piratangreb steg i 2018 efter alvorlige hændelser i Guinea-bugten

Antallet af piratangreb blev mere end fordoblet i Guinea-bugten i 2018, hvor angrebene blev mere voldelige i andet halvår af 2018. Problemet i området var en kraftig årsag til, at antallet af piratangreb steg på globalt plan sidste år.
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv
Foto: Finn Frandsen/Polfoto/Arkiv

Flere skibe blev udsat for piratangreb i 2018.

201 gange blev skibe udsat for angrebet af pirater eller væbnet røveri, og det er en stigning fra 180 hændelser i 2017, viser tal fra International Chamber of Commerce’s International Maritime Bureau’s (IMB).

Især Guinea-bugten har været et farligt område for skibe, hvor antallet af angreb i området blev mere end fordoblet i 2018.

Samtlige seks kapringer på verdensplan fandt tilmed sted i Guinea-bugten, mens 13 ud af 18 hændelser, hvor der blev skudt mod skibe, fandt sted i området. 130 ud af 140 gidsler taget til søs skete i Guinea-bugten.

"Der er et presserende behov for øget samarbejde og efterretningsdeling mellem Guinea-bugtens kyststater, så der kan handles effektivt mod pirater både til søs og på land, hvor deres operationer begynder og ender," siger en talsmand fra IMB.

Særligt i andet halvår af 2018 blev angrebene i Guinea-bugten voldelige, skriver IMB. I flere tilfælde har pirater kapret skibe et godt stykke fra kysten for derefter at tage dem i land i Nigeria, hvorfra de har krævet løsepenge.

Historisk rekord i statistik for piratangreb

Rapport: Pirater har kidnappet 35 i Guinea-bugten i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også