Britisk minister forsvarer kæmpekontrakt til skibsløst færgerederi

Storbritanniens transportminister afviser kritik af, at ét af de tre færgeselskaber, der skal bidrage med ekstra kapacitet i tilfælde af brexit-kaos, ikke selv ejer ét eneste skib. "Det er der ikke noget i vejen med," siger ministeren.
Foto: Ritzau Scanpix/DFDS
Foto: Ritzau Scanpix/DFDS

Der er delte meninger om valget af Seaborne Freight, der sammen med to andre rederier har vundet en stor ordre på 107,7 mio. pund hos det britiske transportministerium. De tre rederier skal chartre ekstra færger, hvis det ender med et brexit uden en aftale med EU.

Seaborne Freight er kun få år gammelt og ejer ikke ét eneste skib, lyder kritikken ifølge The Guardian. Men spørger man Storbritanniens transportminister, Chris Grayling, er der intet odiøst i valget af rederiet.

"Det er en ny startup-virksomhed, regeringen støtter nye britiske virksomheder, og det er der ikke noget i vejen med," udtaler ministeren blandt andet til BBC Radio onsdag og fortsætter:

"Vi har kigget meget forsigtigt på den her virksomhed, vi har lavet en stram kontrakt, som sikrer, at de kan levere for os."

Storbritannien står, som det ser ud nu, til at træde ud af EU d. 29 marts, men Brexit-aftalen mangler dog fortsat at blive endeligt stemt igennem i det britiske underhus.

Udover Seaborn Freight er valget faldet på Britanny Ferries og danske DFDS, som sammen skal aflaste havnen i Dover i tilfælde af et no deal-scenarie. Danske DFDS har fået den største enkeltstående aftale af de tre rederier til en værdi af omkring 391 mio. kr.

Afskibere efterspørger overgangsfase for at afværge brexit-kaos 

Dansk havn kan blive kæmpe knudepunkt efter brexit 

May udskyder officielt brexitafstemning i Underhuset 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også