K Line rokerer i topledelsen

Det japanske rederi udpeger ny CEO og bestyrelsesformand. Det sker som et led i en fornyelse op til rederiets 100-års fødselsdag.
Foto: Port of Hamburg
Foto: Port of Hamburg

Japanske K Line foretager en rokade i topledelsen.

Rokaden betyder, at K Line får ny CEO og bestyrelsesformand. Den hidtidige bestyrelsesformand Jiro Asakura stopper på posten for at blive direktør i rederiet. Ny bestyrelsesformand bliver Eizo Murakami, som indtil nu har været CEO i K Line.

Hans stol overtages af Yukikazu Myochin, som kommer fra en stilling som Senior Managing Executive Officer.

K Line er et af i alt tre japanske rederier, der er gået sammen i det nye containersamarbejde ONE, som gik i luften i februar i år. Skabelsen af ONE er en del af K Lines strategiplan, som går under navnet "Revival for Greater Strides".

"K Line har derfor besluttet at lave disse ændringer for at styrke grundlaget for den nye ledelse ved at gennemføre en foryngelse i forbindelse med sin 100-års dag," skriver rederiet med henvisning til, at det til april er 100 år siden, at selskabet blev stiftet.

ONE køber sig ind i terminal i Singapore

Sådan vil japanske ONE tjene flere penge 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også