Det norske flag er blevet mere populært

Antallet af skibe i Norges internationale skibsregister er vokset støt de seneste år og er nu på sit højeste niveau siden 2008. Norges Rederiforbund glæder sig over udviklingen.
Foto: Klaveness
Foto: Klaveness

Der er kommet flere skibe i Norges skibsregister, efter at en række lovændringer har gjort det mere attraktivt at sejle under norsk flag.

Ifølge Norges Rederiforbund, som citerer en artikel i Finansavisen, er antallet af skibe i den norske pendant til DIS, Norsk internasjonalt skipsregister (NIS), vokset fra 535 til 615 skibe siden 2016. Det er det højeste antal siden 2018.

Fra 1. januar 2016 blev der lavet flere ændringer til registeret for at tiltrække flere skibe, og det ser altså ud til at være lykkedes.

"Vi er glade for den positive trend, vi nu ser. Mange norske rederier ønsker et norsk flag, og med flere skibe under norsk flag sikrer vi også flere arbejdspladser og styrker Norge som en stærk maritim nation," udtaler Harald Solberg, adm. direktør i Norges Rederiforbund.

Norge har ligesom Danmark to registre. Et målrettet lokale rederier, og et målrettet rederier som konkurrerer internationalt. Lægger man de to sammen, er der i alt 799 skibe under norsk flag.

Color Line-afgørelse presser de nordiske konkurrenter

Statsminister efter lovændring: Vi stoler på Color Line 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også