IMF-chef ser forværrede økonomiske udsigter

Den Internationale Valutafonds leder, Christine Lagarde, ringer med alarmklokkerne for den globale økonomis sundhed. Den globale vækst er fladet ud, siger hun.
Foto: Ritzau Scanpix/Jose Luis Magana
Foto: Ritzau Scanpix/Jose Luis Magana
AF RITZAU FINANS

Det ser ikke godt ud for den globale økonomis sundhed, mener Den Internationale Valutafonds leder, Christine Lagarde, der ringer med alarmklokkerne. Den globale vækst er fladet ud, siger hun.

Det skriver The Wall Street Journal.

"For de fleste lande er det blevet sværere at overholde løftet om større opsving, da den globale økonomi er ved at ændre sig," siger Christine Lagarde ifølge avisen i en tale i Washington.

Ifølge Den Internationale Valutafond ser de økonomiske prognoser, som bliver offentliggjort næste uge, knap så positive ud, og faktorer, som tidligere på året blot var blevet kategoriseret som sandsynlige, er begyndt at blive til virkelighed.

Den Internationale Valutafonds årlige møde, som vil blive holdt i denne måned i Indonesien, vil samle de fleste af verdens finansministre og centralbankfolk for at vurdere situationen og diskutere prioriteterne for det globale finansielle system.

Selv om den globale økonomi i 2018 kom lidt dårligere fra start end i 2017, har den generelle vækst været robust de første måneder som følge af en accelererende vækst i verdens største økonomi, den amerikanske.

En voksende bekymring er dog ifølge Christine Lagarde, at flere trusler om at indføre handelsrestriktioner lige så stille er ved at blive gennemført i en del lande.

Derudover er der også flere lande, som har opsamlet gæld, hvilket plejer at medføre en langsommere vækst i de kommende år.

Kinas vækst ramt af handelskrigen 

Nu sænker WTO sit skøn for den globale handel 

OECD sænker forventningerne til den globale vækst 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også