Iran klar til at genoptage atomprogram

Iran er klar til at gå i gang med landets atomprogram igen på et såkaldt "industrielt niveau", hvis aftalen mellem flere stormagter kollapser, efter USA har trukket sig fra den.
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Pool Reuters/Thomas Peter
Foto: Ritzau Scanpix/AP/Pool Reuters/Thomas Peter
AF RITZAU FINANS

Iran vil genoptage landets atomprogram på et "industrielt niveau", hvis den historiske aftale, der skulle få landet til at afvikle programmet, kollapser.

Det siger Irans udenrigsminister, Javad Zarif, efter at USA's præsident, Donald Trump, tidligere på ugen meddelte, at USA trækker sig fra aftalen.

Det skriver CNN.

I en erklæring oplyser ministeren fredag, at han vil gøre et sidste forsøg på at redde aftalen.

Samtidig vil Iran dog forberede sig på at genstarte berigelsen af uran, siger Javad Zarif.

Fredag gik tusindvis af iranere på gaden i protest mod den amerikanske beslutning i de største demonstrationer, siden USA trak sig fra aftalen tirsdag.

Javad Zarif beskylder Donald Trump for at være "ignorant og tåbelig" i sin erklæring. Han tilføjer, at USA's udenrigspolitik har "ført Mellemøsten ud i kaos".

Javad Zarif vil nu forhandle med de europæiske lande, der har underskrevet aftalen fra 2015.

Tirsdag vil han mødes med udenrigsministrene fra Tyskland, Frankrig og Storbritannien i Bruxelles.

Den tyske kansler, Angela Merkel, har sagt, at USA's beslutning om at trække sig fra aftalen er et stort tilbageskridt.

Under en konference i Münster fredag sagde hun, at det vil blive svært at holde aftalen i live.

"Vi håber, at vi kan, men der er mange ting, der spiller ind. Vi er nødt til at diskutere det med Iran," siger Merkel.

Nye Iran-sanktioner kan øge USA's eksport af LNG 

Storbank: Olieprisen kan stige til 100 dollars i 2019

Søforsikringsselskaber: Iran-sanktioner får "betydelige konsekvenser" for shipping

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også