Avis: Maersk klar med sats på forsikring i shipping

Forsikring er sammen med finansiering en af de ting, Maersk skal have fokus på i fremtiden. "Forsikring er et potentielt meget stort forretningsben," siger analytiker Lars Jensen fra Seaintelligence Consulting til Børsen.
Foto: Maersk Line
Foto: Maersk Line

Maersk skal være meget andet end et shippingselskab i fremtiden.

Tidligere har Maersk nævnt at finansiering er et mål i fremtiden, og det understreges i indkaldelsen til generalforsamling i selskabet i morgen, hvor forsikring også bliver nævnt, skriver Børsen.

"Det skal ydermere engagere sig i andre transportforretninger, kommercielle og industrielle aktiviteter i Danmark og i udlandet, herunder tilbyde services, finans- og forsikringsservices," lyder det fra Maersk i dagsordenen til generalforsamlingen.

At gå ind i forsikring vil være interessant for Maersk, fordi der er mange muligheder i at satse på den service.

"Forsikring er et potentielt meget stort forretningsben. Enhver, der sender containere, gør meget klogt i at forsikre både lasten, og mod skader på skibet. Containere kan jo ryge over bord under en storm" siger Lars Jensen, direktør for analysehuset Seaintelligence, til Børsen.

Han understreger, at der allerede er en række forsikringsselskaber, som er store i shipping, og spørgsmålet derfor er, om Maersk kan konkurrere med dem.

Hapag-Lloyds topchef kritiserer Maersks strategi 

Maersk: Markedet for cyberforsikringer er umodent 

Seaintel: Maersk Line og Hapag-Lloyd foran afgørende beslutning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også