Kinesisk nytår får rateindeks til at stige

Ifølge Bloomberg News er fragtraterne steget på grund af generelle prisstigninger og højere efterspørgsel i forbindelse med det kinesiske nytår.
Foto: /ritzau/AP
Foto: /ritzau/AP
AF RITZAU FINANS

Fragtraterne på de store containerruter fra Shanghai og ud i verden steg i denne uge ifølge den seneste aflæsning af Shanghai Containerized Freight Index (SCFI).

Indekset stiger således med 2,1 pct. - til 858,36 i denne uge, viser data fra Shanghai Shipping Exchange, der opgør indekset.

Indekset sammensættes på baggrund af spotprisen på fragt fra Shanghai til 15 destinationer i hele verden og bruges som indikator på rateniveauet for de store containerrederier som Maersk Line, MSC og CMA CGM.

Ifølge Bloomberg News er fragtraterne steget på grund af generelle prisstigninger og højere efterspørgsel i forbindelse med det kinesiske nytår, der afholdes i midten af februar.

Flere rederier har ifølge mediet varslet prisstigninger fra 1. februar, og derfor kan spotpriserne på fragt også vise sig at falde igen efter den 16. februar, når fejringerne af nytåret er ovre.

Rater på reefercontainere i uafbrudt stigning de sidste 12 måneder

Rigselskaber leder efter partnere i svagt marked

Maersks køb af Hamburg Süd udløser markant turbulens i rater 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også