København blev fravalgt, da Maersk skulle placere hovedsædet for det nystiftede selskab, hvor A.P. Møller-Mærsk sammen med BM vil skabe fremtidens platform for global handel i transportsekstoren.
Og det var der én god grund til, skriver Berlingske Business.
Hovedstaden hænger alt for tæt sammen med Maersk, og derfor landede valget på New York.
"Al udvikling af det teknologiske er sket på den amerikanske østkyst. Det andet er, at det skal være en 100 pct. uafhængig platform, og derfor skal det ikke i nærheden af København, fordi vi ønsker at understrege selskabets uafhængighed af Maersk," siger Vincent Clerc, kommerciel direktør i containerrederiet Maersk Line, til avisen.
Forleden offentliggjorde Maersk sine planer om sammen med IT-giganten IBM at stifte det nye selskab, der endnu ikke har fået et navn, som skal arbejde med den hypede blockchain-teknologi.
Hvert år bliver der globalt fragtet varer for mere end fire trillioner dollars. Mere end 80 pct. af de varer, der forbruges hver dag, fragtes af shippingindustrien. Ifølge rederiet anslås det, at omkostninger til dokumentation og administration løber op i en femtedel af de faktiske omkostninger til transport. Og det er nogle af de udgifter, som det nystiftede selskaber vil til livs.
Maersk og IBM i nyt digitalt samarbejde
Maersks nye blockchain-chef ser digitalt eventyr flyve om to-tre år