Norske GC Rieber sikrer finansiel luft de næste tre år

En aktieemission på 100 mio. norske kr. og nye betingelser for gæld giver finansielt spillerum hos det norske offshorerederi GC Rieber Shipping.
Foto: GC Rieber
Foto: GC Rieber

Norske GC Rieber Shipping vil hente 100 mio. norske kr. i en aktieemission for at sikre sig de kommende år. Rederiets største aktionær med familien GC Rieber AS har allerede underskrevet emissionen og vil som minimum stå inde for sine 70,4 pct. ejerskab i offshorerederiet, fremgår det af en meddelelse.

Også bestyrelsesformand Paul Chr. Rieber vil bakke op med sin ejerandel gennem to selskaber.

I forbindelse med aktieemissionen er det lykkedes rederiet at få udskudt betaling på kreditfaciliteter for offshoreflåden, der dog skal godkendes af de relevante bankers kreditkomiteer.

"GC Rieber Shippings bestyrelse har i løbet af 2017 vurderet flere strategiske muligheder og konkluderet, at den foreslåede aktieemission vil stille selskabet i den bedste position. Emissionen og den nye gældsstruktur vil give selskabet finansiel luft de næste tre år," lyder det.

GC Rieber Shipping fik et tab i første halvår 2017 på  84,6 mio. norske kroner sammenlignet med et minus på 157,7 mio. norske kroner i første halvår 2016.

GC Rieber venter på muligheden for at ekspandere 

Rieber gør klar til oprydning efter nedturen i offshore 

Offshore-rederiet GC Rieber mindsker underskuddet 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også