Falsk rederisøn skal i fængsel og betale millioner tilbage

I en spektakulær sag i Norge er en mand blevet dømt for groft bedrageri efter at have svindlet for millioner og udgivet sig for at være søn af skibsreder Wilh. Wilhelmsen, skriver Dagens Næringsliv.
Foto: Arkivfoto
Foto: Arkivfoto

Norske Geir Jøran Wilhelmsen er ved byretten i Oslo tirsdag blevet idømt en bøde på 32 mio. norske kr. og 4,5 år i fængsel, skriver Dagens Næringsliv med henvisning ti den norske Finansavisen.

I den spektakulære sag er han blevet dømt for at have svindlet for mere end 30 mio. norske kr., hvilket bl.a. lykkedes, fordi han udgav sig for at være søn af den norske skibsreder Wilhelm Wilhelmsen og have en stor arv i vente.

"Wilhelmsen fremstod, som om han boede i en dyr bolig, kørte dyr bil, og retten finder det bevist, at Wilhelmsen gav udtryk for at have adgang til penge. Ved at for foregive, at han var i familie med rederfamilien, foregav Wilhelmsen derved at have tilgang til kapital, tilgang til kontakter og evner inden for shippingbranchen," står der i dommen ifølge Finansavisen.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

Svindlen er bl.a. gået ud over privatpersoner, en bank og især den dømtes tidligere forretningspatner. Selv mener Wilhelmsen ikke, at nogle er blevet snydt.

"Jeg var blevet afklædt med det samme og kunne aldrig have drevet forretninger i så mange år, som jeg gjorde, hvis jeg udgav mig for at være søn af skibsreder Wilhelmsen," sagde Geir Jøran Wilhelmsen i følge Dagens Næringsliv.

Tre bunkerchefer tiltalt for millionsvindel mod kunder 

Opkøb trækker Wilhelmsens bundlinje ned 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også