Nordens forventninger kommer under luppen

Nordens forretningsområder tørlast og olie er fortsat presset af svage markeder, og det kan betyde en nedjustering for rederiet, når regnskabet kommer torsdag morgen.
Foto: Norden
Foto: Norden
AF RITZAU FINANS

Der vil være fuldt fokus på forventningerne til 2017, når rederiet Norden torsdag morgen gør status for andet kvartal.

Rederiets to forretningsområder - fragt af tørlast og olieprodukter - er fortsat påvirket af svage markeder, og det kan betyde en nedjustering af selskabets forventninger.

Nordens prognose for året er et resultat - justeret for gevinster eller tab på skibe - på mellem minus 20 mio. dollars og plus 40 mio. dollars.

Spådommen er baseret på en forventning om, at raterne på tørlast vil være en smule bedre end i 2016, mens tankmarkedet vil være udfordrende gennem hele året.

"Norden har på det her tidspunkt af året afdækket en stor del af tørlastforretning, og derfor bør selskabet kunne snævre forventningerne lidt ind," siger Casper Blom, der er aktieanalytiker i ABG Sundal Collier.

"Der er nok en risiko for, at forventningerne bliver justeret i nedadgående retning. Tørlastmarkedet er dykket i løbet sommeren, efter at det ellers viste bedring i løbet af foråret, og samtidig er tankmarkedet fortsat svagt," siger han.

Prøv ShippingWatch gratis og få adgang til alle artikler i 14 dage

På de overordnede linjer er der udsigt til bedre resultater i andet kvartal, da aktieanalytikerne venter en fremgang på toplinjen til 393,5 mio. dollars fra 311,8 mio. dollars i samme periode året før, viser en rundspørge fra Ritzau Estimates.

Derimod vil indtjeningen ifølge estimaterne ikke vise samme vækst, da driftsoverskuddet før af- og nedskrivninger, EBITDA, ventes at stige til 13 mio. dollars fra 12,2 mio. dollars. Der er dog stor spredning mellem analytikernes bud.

Analytikerne spår bedre resultater i Nordens tørlastdivision end i 2016, hvor markedet var i bunden af en bølgedal, mens tankdivisionen ikke ventes at kunne holde kadencen fra sidste år.

Tankmarkedet er blandt andet hæmmet af høje lagre, der mindsker efterspørgslen på fragt.

"De amerikanske lagre af olieprodukter som for eksempel benzin og destillater er stadig nedslående høje," bemærker aktieanalytiker Frans Høyer fra Jyske Bank i en optakt til regnskabet.

Star Bulk cementerer fremgangen i tørlast 

Trods højere rater er der lang vej endnu for tørlast 

Norden vil fortsætte sin udvidelse af tankflåden 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også