Drewry: Følelser driver opturen i tørlastaktier

Den seneste tids store kursstigninger i tørlastrederier drives nu mere af følelser end af en række grundlæggende forhold i sektoren, mener Drewry.

Prissætningen på tørlastaktier er i øjeblikket kommet for højt op i forhold til de grundlæggende markedsforhold. I hvert fald på kort sigt, mener analysehuset Drewry, der siden midten af sidste år har været positiv i forhold til et kommende opsving i den hårdt trængte sektor de seneste år.

Nu synes den spirende optimisme imidlertid at være gået for vidt i forhold til de seneste måneders markante kursstigninger i flere store tørlastaktier.

"Da bunden blev nået i 2016 og fremgangen fortsatte ind i 2017, skete det med baggrund i stigende skibsværdier, en mindre ubalance i udbud og efterspørgsel og en forventning om større efterspørgsel. Disse faktorer burde allerede have været indregnet i prissætningen, men aktierne er fortsat med at stige."

Væksten i nye tørlastskibe i 2017 er faretruende høj 

Ifølge Drewry er markedsværdierne i en række tørlastselskaber, som  analysehuset dækker, nu væsentligt over nettoværdien af deres aktiver eller det dobbelte af niveauet for et år siden.

"Det betyder, at de nuværende aktiekurser i stor udstrækning har indregnet en betydelig stigning i skibsværdier på baggrund af højere fragtrater. Vi mener, at værdisætningen i aktierne har overhalet de grundlæggende forhold, og at aktiekurserne nu primært drives af følelser."

"Tørlastrederier vil kunne fremvise positive driftsresultater i andet halvår 2017 på grund af en markant stigning i den daglige indtjening, men med de nuværende aktiepriser vil der for tørlastaktier mere være tale om en konsolidering på kort sigt, fordi forbedringen i indtjeningen allerede er indregnet," skriver de to Drewry-analytikere Rahul Kapoor og Devanshu Saluja.

Optimistiske Drewry: Nu vender det for tørlast 

Aktier i de store børsnoterede tørlastrederier som Golden Ocean, Norden, Scorpio Bulkers og Star Bulk er sendt til vejrs på forventning om bedre tider forude.

Tørlastaktier er braget i vejret i årets første måneder 

Clarksons Platou ser lysere på tørlast

Clarksons hæver kursmål på Golden Ocean efter skibsindkøb

Fredriksens tørlastrederi køber stort op af nyere skibe  

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også