Analysehus aflyser tørlastfesten i 2017

Opsvinget i slutningen af sidste år var ikke starten på et comeback for tørlastmarkedet, advarer Maritime International Strategies. Analysehuset spår endnu et år med lave rater for især capesize- og panamax-skibe.
2017 ser ud til at blive svær for tørlastrederierne, mener MSI. Kulimporten i Kina og Indien. kan dog overraske. | Foto: ritzau/Arkiv/Niels Hougaard
2017 ser ud til at blive svær for tørlastrederierne, mener MSI. Kulimporten i Kina og Indien. kan dog overraske. | Foto: ritzau/Arkiv/Niels Hougaard

Der er intet, som tyder på, at 2017 bliver et stort comeback for tørlastmarkedet.

Lige nu har flere rederier og investorer ellers travlt med at købe skibe for at forberede sig på det opsving, som mange regner, venter lige om hjørnet efter et skrækkeligt 2016.

Men det bliver ikke i år, at vinden vender til det bedre for tørlastrederierne, som kæmpede med historisk lave rater i februar, mener analysehuset Maritime Strategies International (MSI).

I sin kvartalsrapport vurderer MSI, at 2017 bliver en fuser til trods for, at tørlastraterne steg markant i december og gav mange håb om bedre tider forude.

Opsvinget i slutningen af sidste år var båret af kortlivede faktorer som et uventet stærkt kulmarked ud af Brasilien og Australien, der allerede har mistet pusten. Derfor var de stærke rater heller ikke begyndelsen på en ny optur, skriver MSI.

"I vores basisscenarie er der ikke meget, som tyder på, at der vil komme mærkbare forandringer i markedet i løbet af 2017, og det er MSI's opfattelse, at raterne fortsat vil være lave," udtaler senioranalytiker Will Fray og vurderer, at efterspørgslen nogenlunde vil matche væksten i udbuddet af skibe.

"Derfor ser vi ikke nogen argumenter for, at fragtraterne vil udvikle sig betydningsfuldt, bortset fra kortlivede eller lokale opsving," lyder det.

2017 vil især blive hård for de store capesize- og panamax-skibe, vurderer MSI, mens det ser lidt bedre ud for de mindre fartøjer.

Analysehuset påpeger dog, at året er fyldt med usikkerhedsmomenter, som kan afvige fra basisscenariet. Det gælder blandt andet handlen med kul, hvor det er usikkert, hvordan Kina og Indiens kulimport vil forløbe.

Nu er det slut med de vilde tørlastrater

Oldendorffs flåde ekspanderet voldsomt i 2016

Celsius blandt de fem største opkøbere i tørlast

"På det seneste har vi købt et tørlastskib om ugen"

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også