Kineserne har skruet ned for deres egen produktion af kul for til gengæld at øge importen. Men det er meget begrænset, hvor stor gavn tørlastrederierne får af den øgede handel med kul på tværs af landegrænser.

De to største eksportører til verdens næststørste økonomi ligger nemlig ikke nær så langt fra Kinas kyster som tidligere. Sådan lyder konklusionen i en analyse fra den maritime brancheorganisation Bimco.

"Råvarehandlen til Kina viser sig nu som stor støtte til tørlastskibsindustrien. Importen af kul er på niveauer som før 2015, og sammen med det højeste niveau af import af jernmalm, som er den mest betydningsfulde tørlasthandel, holder Kina gang i hjulene, hvad angår sejlet volumen," siger chefanalytiker i Bimco Peter Sand.

Men på trods af at mængden af tørlast, der bliver transporteret på havene, er steget, får tørlastrederierne ikke samme udbytte af handlen som i tidligere opgangstider.

"Siden 2014 har der været en ændring i kul-handelsmønstrene, hvor Kina har fokuseret mere på sine centrale forhandlere. Det har betydet kortere sejlafstande, idet de eksportører ligger tættere på," forklarer Peter Sand.

Kina køber kul tættere på

Hvor Australien og Indonesien er vinderne af kinesernes selektion, er USA og Sydafrika de store tabere. Kineserne importerer også kul fra Canada og Malaysia, mens amerikanerne og sydafrikanerne ikke har eksporteret nævneværdig mængder til Kina siden 2014.

Termisk kul er den vigtigste drivkraft for den kraftige stigning i søimporten, idet det udgør 80 pct. af den importerede volumen. Det er et løft på 16,7 pct. for de første ni måneder af 2016 sammenlignet med samme periode i 2015.

Der er flere årsager til, at kineserne har skruet op for importen. Blandt andet kører de kinesiske kulkraftværker på højere nagler, mens de kinesiske myndigheder forsøger at kontrollere den indenlandske produktion.

Ifølge det kinesiske arbejdstilsyn må der ikke arbejdes i de kinesiske kulminer mere end 276 dage om året. Det er et fald i operationelle dage på 16 pct. siden april, som er indført for at imødekomme en overkapacitet i den indenlandske kinesiske kulproduktion. Samtidig er der sket en reduktion i elproduktionen fra vandkraftværker.

Som følge er importen af kul til Riget i Midten steget til det højeste niveau siden andet kvartal 2014 og den næsthøjeste i et tredje kvartal nogensinde.

Tørlastraterne bankede i vejret efter vild uge

Investorerne begynder at genvinde troen på tørlast

Kinas eksport tager nyt dyk