Ballastsystemer kan skubbe til ophugning i tørlast

Rederier som Norden, Pacific Basin og NYK kan nyde godt af, at ballastvandkonventionen for nylig er blevet endeligt ratificeret og træder i kraft om et år. Flere redere vil nemlig vælge ophugning frem for installation af systemerne, vurderer Bloomberg i en analyse.
Foto: Modelfoto/Colourbox
Foto: Modelfoto/Colourbox

Det er godt nyt til rederier som NYK, K-Line, Mitsui OSK, Pan Ocean, China Cosco, Norden og Pacific Basin, at ballastvandkonventionen for nylig blev ratificeret og derfor vil træde i kraft i september 2017.

Konventionen betyder nemlig, at en lang række skibe og herunder tørlastskibe skal have installeret systemer til rensning af ballastvand. Da installationen alene på et skib kan løbe op i 750.000 dollars, vil det for flere redere bedre kunne betale sig at hugge skibene op end at installere systemerne til rensning af ballastvand ombord.

"Ældre skibe vil i højere grad blive ophugget frem for retrofittet i et miljø med lave rater," skriver Bloomberg i en analyse.

Ophugning vil give lidt luft til det hårdt ramte tørlastmarked, og yderligere ophugning kan også blive tilskyndet af, at de lave rater vil presse indtjeningen på ældre tonnage, der derfor vil blive sendt til ophugning.

Der er flere andre mindre lyspunkter i analyserne til tørlastrederne. Blandt andet en forventning om mindre ratestigninger fra de nuværende niveauer.

"Tørlast timecharterraterne kan falde 9 pct. i 2016 og så komme igen med 26 pct. i 2017 ifølge analytikere udspurgt af Bloomberg, på grund af en forbedret dynamik mellem udbud og efterspørgsel," skriver Bloomberg.

Danske Bank: Tørlast undgår dramaet fra 2015 

Star Bulk ruster sig til langvarig nedtur i tørlast 

Rederne får mega-regning og fordel af ballastvandaftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også