Medie: Japansk tørlastreder tæt på redningsaftale

Ifølge anonyme kilder er den japanske tørlastreder Daiichi Chuo Kisen Kaisha tæt på at indgå en aftale med nationale branchepartnere om en redningsplan, der kan bringe det halvvejs detroniserede rederi ud af en fodslæbende restrukturering og over i ny kapital.
Foto: PR
Foto: PR

En kreds af japanske skibsværfter og redere vil samle kræfterne i et forsøge at redde det japanske tørlastrederi Daiichi Chuo Kisen Kaisha, der efter fire måneders forgæves forsøg på at restrukturere selskabet har måtte udskyde restruktureringen endnu nogle måneder.

Det skriver Tradeswinds.com

Byretten i Tokyo har forlænget rederiets frist for en restruktureringsaftale indtil marts og ifølge unavngivne kilder er Daiichi tæt på at indgå en aftale med unavngivne rederier og skibsværfter, som kan bringe selskabet på ret køl. Rederiet har før afvist investorer, angiveligt fordi tilbudene var for ringe, mens investorer omvendt har kritiseret ledelsens plan for at komme ud af krisen.

Tørlastgigant misser deadline for restrukturering 

Ifølge Tradeswinds har rederiet afvist kapitalfondene Elliott Group og Lonestar og har angiveligt valgt at satse på "lokale" japanske selskaber som redningsmænd, en traditionsbundenhed der angiveligt gennemsyrer rederiet, der har mere end 120 år bag sig. Mange af de japanske investorer er allerede kreditorer eller samarbejdspartnere, fremgår det.

Det er antagelsen, at ledelsen i Daichi har mest tillid til, at et konsortium af ligesindede hjemlige shipping og værfter vil give det trængte rederi den bedste chance for at fortsætte som et mellemstort internationalt rederi- og shippingvirksomhed.

Den proces bliver støtte af en af rederiets bankforbindelser, der allerede har 1,5 milliarder dollars i klemme, og dermed næsten halvdelen af gælden i rederiet.

Som en del af restruktureringsprocessen har Daiichi måtte sælge skibe fra, og flåden står nu på 110 skibe mod tidligere 240.

Tørlastgigant misser deadline for restrukturering 

Japanske MOL varsler gigantisk tab på tørlast og container 

Japansk tørlastrederi søger konkursbeskyttelse 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også