Bimco: Shipping går fri af kinesisk valutahug
Tre devalueringer i rap på omkring 10 procent af den kinesiske valuta, Yuan, har den kinesiske regering disket op med. Det sker midt i en stigende bekymring om, hvorvidt det kinesiske vækstlokomotiv kan holde dampen oppe.
Intuitivt vil mange måske tænke, at det går ud over den i forvejen pressede tørlastindustri samt tank. En devaluering medfører nemlig typisk, at eksporten ud af Kina vil stige, mens importen til Kina vil bremse op, fordi det bliver dyrere at importere blandt andet kul, råolie og jernmalm til landet. Alle råvarer, som Kina er storforbruger af.
Høje priser står i vejen for Maersks opkøbsdrømme
Men så galt behøver det ikke at gå. For devalueringen - der ifølge Sydbank er den største i 20 år - betyder ikke meget i den store sammenhæng, siger Peter Sand, der er Chief Shipping Analyst i søfartsorganisationen Bimco.
"Hvis vi kigger på tank og tørlast, er Kina importører på de to markeder, som typisk bliver handlet i dollars. Men olieprisen er halveret, og prisen på jernmalm og kul er faldet 40-50 procent over det sidste år, så hvis valutakursen nu ændrer sig ti procent, så modvejer det bare en lille smule det enorme fald, der har været det sidste års tid. De store prisfaldseffekter har ikke nødvendigvis betydet, at Kina er gået amok i at købe, så jeg forventer ikke, at der vil være den store effekt på shipping fra de valutakursryk, der er meldt ud," siger han og opsummerer.
"Den rene virkning bliver svær at indkredse og sige, 'det her er noget, der kommer fra devalueringsprocessen'."
Opmærksomhed fortegner det reelle billede
Ifølge analytikeren er det også første gang, man i danske medier har ofret så meget opmærksomhed på et valutaindgreb. Men det er der en forklaring på, mener Peter Sand.
"Det er første gang, man fra officiel kinesisk hold melder en devaluering ud, og derfor får det uforholdsmæssig stor opmærksomhed," siger han og påpeger, at opmærksomheden på sin vis ikke er helt fortjent.
"Kineserne har i en årrække over de sidste ti år revalueret, revalueret og revalueret valutaen i forhold til dollaren. Men ved indgangen til 2014 stoppede det lidt, og så devaluerede de faktisk til noget, der svarer lidt til samme beløb, eller rent procentuelt, allerede i starten af 2014," siger han.
Analytikere: Nu kan olieprisen komme ned på 30 dollar
Ifølge Peter Sand kan man vælge at betragte devalueringen som både en realøkonomisk handling, men også i høj grad som et politisk signal om, at Kina melder sig ind i en handelskrig.
”Når man kigger på, at Kina i juni måned igen havde et af de største handelsoverskud igen-igen (eksportmæssigt, red.), så kan man måske sætte spørgsmålstegn ved, hvad der er baggrunden, udover de officielt melder sig ind i en exchange rate war med USA," siger han.
Handelskrig rykker til Norge
En eventuel handelskrig synes dog ikke alene at være med amerikanske valutakurser. Også i olielandet Norge, har man hørt lyden af tomme olietønder buldre, og her advarer den norske cheføkonom Kari Due-Andresen i Handelsbanken Capital Markets om alvorlige konsekvenser for Norge.
Oliekrisen kan sende norsk ledighed tæt på rekord
"(Devalueringen, red.) kan påvirke efterspørgslen efter olie yderligere, og det er frygtelig dårlige nyheder for Norge," siger hun til Dagens Næringsliv.
Hun fortsætter:
"Det, der sker i Kina, bidrager til en forventning i markedet om, at olieprisen skal holde sig lav i lang tid fremover - det vil sige godt ind i 2017. Det er en anderledes situation i forhold til den, vi havde i starten af året. Da troede de fleste, at olieprisen, efter at have fundet en bund, atter var ved at stige. Der er vi blevet taget ved næsen, og det er hovedsagligt Kinas skyld," siger hun.
Voksende ledighed
Hun ser for sig, at ledigheden i olie- og gasbranchen og leverandørbranchen i Norge kan stige hurtigere, end det allerede nu foregår.
Ifølge det norske statistikkontor er den norske industriproduktion bremset fuldstændigt op de seneste to måneder.
Industriproduktionen i Norge steg med blot 0,1 procent i juni, efter en markant nedgang på 2,1 procent måneden før. Ydermere kommer stigningen efter et fald i industriproduktionen fra første til andet kvartal på 2,1 procent, skrev Dagens Næringsliv i starten af august.
Høje priser står i vejen for Maersks opkøbsdrømme
