XO Shipping forbedrer resultat i 2014

Tørlastrederiet XO Shipping fik et resultat på godt 2,9 millioner dollars i 2014, hvilket er en stigning sammenlignet med 2013. Omsætningen steg med 40 millioner dollars, viser regnskabet.

Det blev til en mindre fremgang for tørlastspilleren XO Shipping i 2014. Et år, der af tørlastaktører beskrives som et af de værste nogensinde for industrien. Alligevel lykkedes det XO Shipping at hæve resultatet til godt 2,9 millioner dollars, hvilket er en stigning sammenliget med året forinden, hvor resultatet landede på 2,5 millioner dollars.

Omsætningen steg fra godt 57 millioner dollars i 2013 til 96,1 millioner dollars sidste år, viser det netop offentliggjorte regnskab, hvor der ikke noteres, hvorvidt resultatet er tilfredsstillende eller ej.

I et interview med ShippingWatch sidste år mente partner Christian Levin, at 2014 nok skulle blive et bedre år end det foregående.

"Vi kom bedre fra start i indeværende regnskabsår end i 2013 både på indtjeningssiden og på aktivitetsniveauet, som vi samlet set for året forventer bliver væsentligt højere end i 2013," sagde han.

Levin: Markant højere aktivitetsniveau i 2014 

Den 31. december 2014 havde XO Shipping en egenkapital på 2,9 millioner dollars, fremgår det af regnskabet. I april blev XO Shippings lokaler i Hellerup raseret af en storbrand i forbindelse med en brand på Experimentariet, og det er en stor udfordring for operatøren, fortalte Christian Levin:

"I dag er vi i en svær situation, hvor vi bruger alle vores kræfter på at holde operationerne kørende. Vi har 20 skibe, vi skal holde kontakt med, og skal finde nye lokaler både midlertidigt og en løsning på længere sigt. Vi kommer ikke tilbage til de nuværende lokaler," sagde han.

XO koncentrerer sig om segmentet fra 25.000 dwt og opefter med fokus på Europa, Middelhavet og Sortehavet. Commodities er jernmalm, gødning, korn og scrap. Rederiets horisont er forholdsvis kortsigtet, men kan også række op til 1-2 år.

XO Shipping raseret af storbrand i Hellerup 

Mindre danske tørlastredere slår de store

Forventet tilbagegang for XO Shipping 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også