Kina skrider ind efter nyt prisfald på jernmalm

Spotprisen på importeret jernmalm til den store kinesiske havn Tianjin nåede i sidste weekend det laveste niveau i 10 år på lige under 50 dollar per ton.
Foto: Georg Hammerstein/POLFOTO/ARKIV
Foto: Georg Hammerstein/POLFOTO/ARKIV
AF RITZAU FINANS

Markante prisfald på jernmalm får nu Kina til at række landets egne producenter en hjælpende hånd. Det er sket med en halvering af produktionsskatten med knap 1 dollar per ton, skriver shippingavisen Lloyd's List.

Skridtet ses som et modsvar til den globale priskrig på jernmalm, der blev indledt i 2014, da verdens store mineselskaber skruede op for produktionen for at vinde markedsandele i et marked, hvor priserne i forvejen var under pres.

Med indgrebet har Kina sikret, at de lokale producenter kan sælge jernmalm til priser, der matcher de store mineselskabers priser.

Hvorledes tiltaget vil påvirke efterspørgselen efter fragt med rederiernes tørlastskibe er endnu for tidligt at sige, skriver Lloyd's List.

Spotprisen på importeret jernmalm til den store kinesiske havn Tianjin nåede i sidste weekend det laveste niveau i 10 år på lige under 50 dollar per ton. Siden februar er prisen faldet 28 pct.

Nordea Markets: Afmatning i Kina kan vare i flere årtier  

Kinas servicesektor trækker læsset mens industrien vakler

Nedsmeltning i tørlast kan blot være første advarsel 

Nye tal for Kinas økonomi skuffer over hele linien  

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu