Australsk regering: Jernmalmpris på vej op

Den australske regerings Bureau of Resources and Energy Economics forudsiger i en ny analyse, at priserne på jernmalm vil stabilisere sig efter fem år på et meget lavt niveau. Det skriver Bloomberg.
Foto: Vale
Foto: Vale

Udbuddet af jernmalm har i fem år ligget langt over efterspørgslen og presset priserne ned. Nu ser det ud til, at flere mineselskaber vil lukke miner og dermed mindske udbuddet. Det vil få prisen til at jævne sig ud, vurderer det australske Bureau of Resources and Energy Economics i en analyse.

Det skriver Bloomberg.

Nedskæringerne hos mineselskaberne vil begynde hos de selskaber, der har høje omkostninger ved shipping og vil blive efterfulgt af mineselskaber i Kina. Det vil betyde, at prisen på jernmalm vil stige fra 90 USD pr. ton til 95 USD pr. ton over de næste fem år, siger direktøren for Bureau of Resources and Energy Economics til Bloomberg.

Udviklingen kan blive rigtig hård for de kinesiske miner.

"Prissvaghederne vil sætte betydeligt pres på Kinas jernmalmsproduktion," siger senior ressourceanalytiker hos Mine Life Pty. Gavin Wendt til Bloomberg og understreger, at de volatile priser kan risikere at skubbe Kina helt ud af jernmalmsforretningen.

Brasilien og Australiens eksport af jernmalm stiger støt i år

Avis: Kina indfører forbud mod dårlig kul 

Vale og Cosco i kæmpe jernmalms-aftale 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også