Belships føjer fire skibe til flåden

Det norske tørlastrederi udnytter købsoption og går samtidig til værft og bestiller nye skibe.
Foto: Belships
Foto: Belships

Tørlastrederiet Belships går videre med sin flådefornyelse.

Det norske rederi har udnyttet en købsoption på skibet Belmar, som det har lejet, siden det blev leveret i 2021. Samtidig har Belships lavet aftale om at købe et ultramax-skib på 64.000 dwt for 41 mio. dollar, fremgår det af en meddelelse til børsen i Oslo.

Udover de to skibe, der allerede er på vandet, har Belships også netop udvidet sit nybygningsprogram med to yderligere ultramax-tørlastskibe, som ventes leveret fra værft i 2027 og 2028 på leasingkontrakter.

Dermed har Belships 12 nye skibe på vej fra japanske værfter i årene 2024 til 2028, som alle er fuldt finansierer på leasingkontrakter og kommer med købsoptioner, skriver rederiet i meddelelsen.

“Disse opkøb føjer sig til en pipeline af vækst og øger vores flåde og indtjeningspotentiale med en tredjedel i løbet af de næste par år,” siger topchef Lars Christian Skarsgård om de nye skibe.

”Adgang til skibe og værfter af højeste kvalitet kombineret med finansiering er vores konkurrencefordel, og vi er overbeviste om, at det fortsat vil skabe værdi for vores virksomhed og aktionærer.”

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også