Mauritius har anholdt kaptajn efter olielæk

To besætningsmedlemmer, heriblandt kaptajnen, er blevet anholdt i kølvandet på skibet MV Wakashios grundstødning, der har forårsaget et stort olieudslip ved Mauritius. Det skriver Reuters.
Foto: AFP/Ritzau Scanpix
Foto: AFP/Ritzau Scanpix

Mauritius' politi har anholdt kaptajnen for det strandede tørlastskib, der siden sin grundstødning har forårsaget et stort olieudslip ud for øen.

Det skriver flere medier, heriblandt Reuters. Anholdelsen sker efter, at skibet med navnet MV Wakashio, som er drevet af det japanske rederi MOL, stødte på grund ud for øen 25. juli. Lørdag brækkede skibet over i to dele.

Yderligere et besætningsmedlem er blevet anholdt.

"Vi har arresteret skibets kaptajn og et andet medlem af besætningen. Efter at have blevet afhørt af retten, er de blevet nægtet kaution og er stadig tilbageholdt," siger politiinspektør Siva Coothen til Reuters.

En unavngiven repræsentant fra Mauritius' kystvagt fortæller til Reuters, at man gentagne gange forsøgte at få kontakt til skibet og advare om dets kurs forud for grundstødningen, men at man ikke modtog noget svar.

Ifølge repræsentanten udsendte skibet heller ikke et SOS-signal, da det stødte på grund og gjorde ikke forsøg på at kontakte kystvagten.

Det forventes at tage måneder at fjerne skibet, skriver Reuters.

Greenpeace stiller krav til MOL efter olielæk ved Mauritius

Strandet skib ved Mauritius brækket midt over

Mauritius trues af oliekatastrofe – strandet capesize-skib lækker olie 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også