2020 Bulkers vil hente ny kapital

2020 Bulkers, som er kontrolleret af Tor Olav Trøim, overvejer at hente nye penge til at betale for sit nybygningsprogram på otte moderne tørlastskibe med scrubbere.
Foto: Modelfoto/Colourbox
Foto: Modelfoto/Colourbox

Det norske tørlastrederi 2020 Bulkers overvejer at hente ny kapital med en rettet emmission af aktier.

Selskabet, som blev stiftet af norske Tor Olav Trøim i 2018, planlægger at udstede aktier for omkring 70,1 mio. dollar.

Pengene skal gå til at betale for de otte nybyggede newcastlemax-skibe, som 2020 Bulkers får leveret fra september 2019 til maj 2020. De vil desuden blive brugt som arbejdskapital, fremgår det af en meddelelse.

Stifter Tor Olav Trøim og topchef Magnus Halvorsen har sammen med Frederik Halvorsen og sidstnævntes Titan Credit Master Fund allerede tegnet sig for aktier til en værdi af otte mio. dollar.

Ledende investorer har desuden forhåndstegnet cirka halvdelen af aktierne, mens resten vil blive rettet mod norske og internationale investorer.

De otte ny skibe, som kommer til at indgå i 2020 Bulkers' flåde, bliver bygget på værftet New Times Shipyard i Kina. De bliver alle udstyret med scrubbere.

2020 Bulkers arbejder på børsnotering

2020 Bulkers kigger på børsnotering i USA

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også