Australsk eksport af kul til Kina rammes af toldforsinkelser

Den kinesiske tolddeklarering af kul fra Australien er fordoblet til over 40 dage, og det har fået store kinesiske handelshuse til at drosle ned for deres køb, skriver Reuters.
Foto: /Ritzau Scanpix/Niels Hougaard
Foto: /Ritzau Scanpix/Niels Hougaard

Kinesiske handelshuse har skåret ned på importen af kul fra Australien, efter at den kinesiske tolddeklarering er blevet mindst fordoblet, fortæller fire store kinesiske importører af kul til Reuters.

Deklareringen tager normalt 20 dage, men er nu fordoblet til mindst 40 dage, og det er kun kul fra Australien, som er blevet påvirket, siger de.

"Vi er stoppet med at bestille kul fra Australien, fordi det er uvist, hvor lang tid restriktionerne vil vare ved," siger en chef fra et handelsfirma i Shanghai, som normalt køber 400.000 tons kul fra Australien hver måned, til Reuters.

Det er ifølge Reuters uvist, hvorfor den kinesiske toldklarering af kul fra Australien er steget. I de senere måneder er spændingerne mellem de to lande dog taget til på grund af sager om cybersikkerhed og Kinas indflydelse i Stillehavet. 

Hverken de kinesiske toldmyndigheder eller udenrigsministerium har reageret på Reuters forespørgsel om en kommentar.

Cargill frygter dramatisk fald i efterspørgslen på tørlast

Skibsmægler sænker forventning til usikkert tørlastmarked 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også