Clipper afviser problemer for skib ved Krim

Der er ingen problemer for skibet Clipper Viking, siger rederiet til ShippingWatch. Skibet laster og skal ligge ved Kerch-strædet i Sortehavet de næste par uger.
Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Clipper-skibet Clipper Viking ligger rigtig nok stille i Sortehavet, hvor Rusland blokerede adgangen til Kerch-strædet. Men skibet ligger ikke stille på grund af konflikten mellem Rusland og Ukraine, understreger Clipper over for ShippingWatch.

Mandag skrev Dr.dk, at Clipper Viking var blevet fanget af den storpolitiske konflkt og tvunget til at ligge stille.

Det afviser Clipper imidlertid. Clipper Viking ligger og laster, hvilket også var tilfældet i går. Rederiet har tirsdag været i kontakt med besætningen ombord, og der er ifølge dem ingen problemer.

Søndag angreb Rusland tre ukrainske flådefartøjer, der var på vej ind i Kerch-strædet. Skibene er efterfølgende blevet holdt tilbage af Rusland. Mandag havde Rusland ifølge CNN åbnet passagen igen, så fragtskibe kunne komme igennem. Mandag aften indførte Ukraines præsident Petro Porosjenko undtagelsestilstand i landet.

"Jeg synes, situationen virker meget foruroligende. Det her må ikke udvikle sig til, at handelsskibene og i særdeleshed besætningerne, som er ombord, kommer i usikre og utrygge situationer," sagde direktør i Danske Rederier Maria Skipper Schwen til dr.dk.

 

Clipper-skib fanget i konflikt mellem Rusland og Ukraine 

EU forlænger sanktioner mod 155 russere og ukrainere

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også