Norske Grieg hiver DNV GL i retten for fejl på skibe

Problemer med i alt 14 nye skibe har fået tørlastrederiet Grieg til at sagsøge DNV GL, skriver Teknisk Ukeblad. Klasseselskabet afviser anklagerne.
Foto: PR-foto/Grieg Star
Foto: PR-foto/Grieg Star

Tørlastrederiet Grieg Star har sagsøgt det store klasseselskab DNV GL efter store problemer på flere af rederiets nyeste skibe. Det skriver Teknisk Ukeblad.

Striden mellem de to parter drejer om rorene på i alt 14 nye tørlastskibe. Problemer, der har udviklet sig over tid. DNV GL har ikke levet op til sine forpligtelser som klasseselskab, mener Grieg, som derfor søger erstatning.

"Grieg har lidt tab som følge af den urigtige klassifikation af skibene," skriver rederiet i stævningen ifølge Teknisk Ukeblad.

"Disse mangler (på rorerne, red.) ville være blevet afdækket før levering og tabene undgået, hvis DNV GL havde udført sit arbejde på en forsvarlig måde," lyder det videre i stævningen.

Over for ShippingWatch bekræfter DNV GL søgsmålet og anklagerne mod klasseselskabet.

"Vi kan bekræfte, at Grieg Star har indledt retssag mod DNV GL med påståede skader for kvalitetsproblemer med ror på 14 skibe bestilt af Grieg fra omkring 2010. DNV GL afviser søgsmålet," oplyser DNV GL i et skriftligt svar til ShippingWatch, hvor man ikke har yderligere kommentarer, da der er tale om en igangværende retssag.

Norsk tørlastrederi ud med stort underskud i 2017 

Grieg-gruppens tørlastrederi forventer nyt underskud i år 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også