Hongkong-operatører slår sig sammen

Tørlastejeren Asia Maritime Pacific og den anden operatør Fenwick, der begge har base i Hongkong, går nu sammen om den fremtidige forretning.
Foto: Arkivfoto/Colourbox
Foto: Arkivfoto/Colourbox

To tørlastspillere i det mindre segment har valgt at slå sig sammen. Det drejer sog om Asia Maritime Pacific (AMP), der ejer og driver handysize og minibulkere, og Fenwick Shipping Service, der opererer i handysize.

Begge har hovedkontor i Hongkong, og fremover vil de fire handysize-skibe fra Fenwick indgå i AMP's flåde på over 40 skibe, fremgår det af en meddelelse. Overordnet vil Fenwick blive en del af det større AMP, der har ni kontorer verden over og 100 ansatte.

"Som en af de første konsolideringer i tørlastsektoren tror vi på, at denne transaktion er et vigtigt skridt mod vores mål om at vokse AMP til en stor spiller i handysize. Det kombinerede selskab vil se efter lignende transaktioner i dette fragmenterede marked," siger Mark Young, der er CEO for Asia Maritime Pacific.

Udover de fire skibe fra Fenwick vil selskabets kontor i Hongkong også blive en del af AMP's hovedkontor.

I december 2016 åbnede AMP kontor i Texas og arbejder i øjeblikket på at udvide sin forretning til London også.

Peter Döhle bag ny konsolidering i multipurpose 

Bedre tørlastmarked trækker Genco nærmere overskud 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også